Danmark har EU's største gab i livskvalitet mellem unge og ældre

Danmark er det EU-land, hvor forskellen i livskvalitet mellem unge og ældre er størst. Det viser undersøgelsen ’Unges Livskvalitet’ fra Realdania, der bygger på svar fra 2.845 unge mellem 18 og 29 år.
De unge vurderer i gennemsnit deres livskvalitet til 6,5 på en skala fra 1 til 10. Til sammenligning ligger voksne mellem 30 og 79 år på 7,51. Mens seks ud af ti voksne befinder sig i den højeste del af skalaen, gælder det kun omkring hver tredje unge.
Ifølge Henrik Mahncke, analysechef i Realdania, er det dog vigtigt ikke at fremstille hele generationen som mistrivende.
”Der er et stort gab i livskvalitet mellem unge og ældre, og det skal vi tage alvorligt. Men det er også vigtigt, at vi ikke tegner et billede af en generation i mistrivsel. Langt de fleste unge trives, og den store forskel mellem unge og ældre er, at der blandt de unge er færre, der lægger sig helt i toppen af kurven. Der er ganske enkelt færre unge, der blomstrer,” siger Henrik Mahncke.
Undersøgelsen viser også, at mange unge er bekymrede for fremtiden. Krig og militære konflikter er den største bekymring, som 69 procent nævner. Derefter følger klimaforandringer, ekstremisme og terrorisme samt kunstig intelligens.
Samtidig peger undersøgelsen på en sammenhæng mellem boligform og livskvalitet. Unge, der bor sammen med roomies, vurderer deres livskvalitet til 6,97, mens unge, der bor alene, ligger på 6,27.
”Det er vores opfattelse, at der er for lidt fokus på de fysiske rammers betydning for vores trivsel. Det kan undre, for på vores breddegrader bruger vi op mod 90 procent af vores tid indenfor, og selv vores udendørsarealer er ofte designet med en bestemt adfærd for øje. Så vi skaber selv de rammer, hvor vores liv udfolder sig, og vi har behov for at forstå samspillet mellem arkitektur og menneskers livskvalitet bedre,” siger Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i Realdania.
Et af de steder, hvor undersøgelsen peger på en sammenhæng mellem livskvaliteten og de fysiske rammer, er i forhold til boligen. Her kan man se, at unge, der enten er single eller ikke bor sammen med kæresten, generelt har en højere livskvalitet, hvis de bor sammen med andre, f.eks. som roomies eller på et kollegie, end hvis de bor alene.
”Vi kan godt have en tendens til at se det som et ideal at komme ud at få sin egen bolig, hvor man står på egne ben. Og vi er jo meget forskellige som mennesker, så det er helt sikkert også det rigtige for nogle. Men det kan altså tyde på, at der er en sammenhæng mellem de mere sociale boligtyper og en højere livskvalitet. Det skal vi måske have mere for øje – både den unge, der står til at flytte hjemmefra, men også branchen, der bygger boliger,” afslutter Stine Lea Jacobi.
Blandt de ting, der giver unge håb, er teknologiske fremskridt, uddannelse, klimakamp og socialt arbejde.
Faktaboks
- Undersøgelse: ’Unges Livskvalitet’ fra Realdania.
- Deltagere: 2.845 unge mellem 18 og 29 år.
- Livskvalitet: Unge scorer 6,5 ud af 10 mod 7,51 blandt voksne i alderen 30-79 år.
- Største bekymring: Krig og militære konflikter, nævnt af 69 procent.
- Andre bekymringer: Klimaforandringer (47 procent), ekstremisme og terrorisme (45 procent) og AI (43 procent).
- Boligform: Unge, der bor med roomies, scorer 6,97 mod 6,27 blandt unge, der bor alene.
- Unge giver unge råd: Brug mindre tid på sociale medier og skærme, tag uddannelse mere alvorligt, og vær mere venlig og mindre dømmende.






Accepter kun nødvendige cookies